Den Tredje Hånd Godthåbsvej 29 2000 Frederiksberg

Tag: eventyr

Bankoekstase 2.0 fredag d. 28. marts

Ekstase 2.0

Banko for lykke og frihed

 

Sæsonens (måske, men nok ikke) sidste Banko-fest i Den Tredje Hånd 

Vi vil i fællesskab søge trancen. Opfyldt af drømmen om den store gevinst (og havenissen) imens vi flyder over af kærlighed 

Vi går aldrig hjem, og vi tænker på jer hele tiden

D. 28. marts kl 20.00 i Rummet på Godthåbsvej 26B, 1. sal slipper vi alting fri i vores nervepirrende og uforlignelige bankospil

Naturligvis skal ingen snydes for vores festlige amerikanske lotteri, hvor de dygtige og charmerende unge mennesker igen vil friste med lodder og løjer på alle måder
Allerede nu kan du købe lodder til vores hovedgevinst i butikken

Entré + 2 plader 100 kr, tilmelding på MobilePay Boks: 9394JP

Bankoekstase fredag d. 31. januar kl. 20

Tilmelding til banko d. 31. januar 2025 begynder nu

 

100 kr i entré inklusiv 2 plader indbetales på mobile pay box: 9394JP

 

Flere plader kan købes ved indgangen

 

Anonyme Banko-gæsters (AB)´s udtalelser om Den Tredje Hånds Bankofester:

“Jeg tør ikke tænke på hvad der var sket, hvis jeg ikke var gået til banko.

Tak.”

⭐⭐⭐⭐

“Jeg tabte mig 14 kg på 3 timer. Tak Den Tredje Hånd”

⭐⭐⭐⭐⭐

“Jeg er mundlam og vanvittig lykkelig”

⭐⭐⭐⭐⭐

“Jeg ville bare hjem, men jeg kunne ikke finde min frakke.”

⭐

“Som nyskilt mistede jeg alt mit køkkenudstyr ved bodeling, jeg vandt en gryde til banko. Helt magisk – nu kan jeg få varm mad igen. Gad vide om man kan vinde en smørkniv et sted….. Tak Den Tredje Hånd.”

⭐⭐⭐⭐⭐

“En af de bedste aftener i mit liv. Savnede dog lidt en hoppeborg.”

⭐⭐⭐⭐⭐

“Teknisk fejlfrit gennemført. Imponerende balance i en så vanskelig disciplin. Det kunne andre gerne tage ved lære af.”

⭐⭐⭐⭐⭐

“Jeg overvejer samle folk til et banko-bofællesskab. Kun seriøse ansøgere med bankoerfaring får svar.

Billmrk: Gamle Ole”

⭐⭐⭐⭐

We are back!

We are back! 🎉
Nu Godthåbsvej 29
Vi er ikke kommet helt på plads endnu
Men I er velkomne til at komme ind 💕🦄👽
Tirsdag – fredag 12 – 18
Lørdag – søndag 12 – 17

Bankofest – Eventyret fortsætter!

Den Tredje Hånd tager fat om den svære 2’er.

 

Vi indkalder igen til Bankofest.

Fredag den 24 februar kl 20.00

I Rummet på Godthåbsvej 26b,1ste sal

Du er inviteret!

 

Temaet er: Fordybelse og vanvittig mange gevinster. 

Vi har så meget kærlighed inden i os.

 

Gode damer og billige plader.

Udvidet amerikansk lotteri 

Når sindet er gråt gør banko godt.

Vi er så klar!

Flere dummebøder og flottere kjoler

Hvis du går fra gaven gør det ondt i maven.

Utroligt spændende..

 

Baren er åben

20 kr pr plade, 3 for 50

 

Tilmelding på sms: 52657050 med navn og antal.

Dørene åbnes kl.19.30

Jeg vil gerne dele mit eventyr med dig

Mit navn er Miriam og jeg er et medlem af Den Tredje Hånd. 

 

Hvad betyder Den Tredje Hånd for dig? 

 

Da det er omkring 4 år siden jeg først henvendte mig til Den Tredje Hånd, føler jeg, at det er på tide at dele min taknemlighed. Kort tid efter jeg var blevet udskrevet fra den lukkede afdeling, gik jeg ned og sagde hej til lederen af Den Tredje Hånd Camilla. Hun vidste lige, hvad hun skulle gøre for at få mig til at føle mig tryg og velkommen.
Jeg kunne med det samme mærke at det var et sted hvor man kan komme som man var uden at være bange for fordømmelse.
Jeg synes ofte jeg kommer ned til frivillige der sludre om alt mellem himmel og jord eller som griner med mærkværdige hatte eller parykker på. Det er sted man kan blive varmet med en kop kaffe eller et kram på de mørke aftener.
Langsomt fik jeg min selvtillid bygget op gennem frivilligt arbejde og fællesskab.

 

For mig har foreningen været den hånd, der fik mig op at stå igen

da jeg havde glemt hvordan man fungere som menneske. Vi har alle brug for en hjælpende hånd en gang imellem.
Vores samfund udelukker og stigmatiserer ofte dem af os, der kæmper med psykisk sygdom. Derfor synes jeg, at vi skal fejre de fællesskaber, der ser potentiale og styrke i os, som Den Tredje Hånd har gjort for mig og sikkert mange andre. Jeg håber også, at jeg kan være den ‘hånd’ i fremtiden, som foreningen var for mig i min mørkeste stund.

 

Selvom jeg ikke kommer dagligt i butikken, føler jeg mig stadig som en del af fællesskabet, og jeg ved, at jeg altid kan få vejledning eller støtte der.

Efter en lang kamp er mit liv begyndt at give mening igen og jeg har fået troen på fremtiden tilbage. Jeg har fundet det studie, jeg gerne vil gå på. Jeg har haft fuldtidsarbejde i en længere periode, og med hjælp fra Den Tredje Hånd, er jeg i gang med at forfølge en drøm, jeg ikke har turde at tro på før nu – nemlig at lære at sejle og krydse Atlanterhavet. 

Jeg har drømt om at sejle på verdenshavene siden jeg var en lille pige. Efter en lang kamp med angst og depression virkede denne drøm ganske uopnåelig, men som nu blot er måneder væk.

 

Den 12. december låner jeg Den Tredje Hånds lokaler, hvor jeg holder et lille oplæg om drømmenes helende kraft og min plan for at krydse Atlanterhavet.

Jeg vil gerne dele mit eventyr med dig, medlemmer af Den Tredje hånd, venner, bekendte, familiemedlemmer og andre eventyrlystne sjæle. 

Kom ombord hos Den Tredje Hånd, Godthåbsvej 26B. I pop Up cafeen kan man købe drinks, et stykke af min mors fantastiske kager, mens man hører om længslen efter havet og drømmenes helende kræfter.

 

14:00-18 Åbent hus

15:30-16 Havfruens fortælling

 

Mange hilsner,

Havfruen Miriam

© 2025 Den Tredje Hånd

Tema af Anders NorenOp ↑